![]()
Børnestavning er en anderledes danskpædagogik,
der er helt differentieret i forhold til det enkelte barn.
Sammen med den individuelle læseundervisning betyder pædagogikken, at alle børn
kan rummes i normalundervisningen med denne pædagogik.
Børnene udvikler en meget stor skrivelyst og skrivekompetence. Børnene kan med
det samme skrive alt, hvad de har lyst til.
De bygger deres skrivning på de lyde, de kan høre eller kender i forvejen.
Der er intet, der hedder stavefejl, og diktaterne er afløst af fællessnak om
stavning.
Erfaringerne viser, at børnene med en konsekvent børnestavningspædagogik bliver
meget motiverede for at skrive, og at de meget hurtigt udvikler en rigtig
retstavning.
Endvidere bliver børnestavningen en "genvej" til at opnå en mere sikker læsning
især hos de sprogligt svagere børn.
Med andre ord er der tale om en pædagogik, der medfører dygtigere, gladere børn
og mere motiverede børn, og som gør det meget nemmere at være lærer.
Pædagogikken bygger på sprogforsker Jørgen Frost teorier om børns
staveudvikling, og hjerneforsker Kjeld Fredens tanker om læring.
Pædagogikken har også medført en langt større generel rummelighed på skolen
bl.a. udfra arbejdet med relationspædagogik.
På kurset vil vi fortælle om vores erfaringer, og der vil blive vist eksempler
og videoklip fra både normalundervisning og støtteundervisning.
Der bliver mulighed for debat undervejs.
Målgruppe: Indskolingslærere, børnehaveklasselærere, dansklærere,
specialundervisningslærere, PPR og andre interesserede.