Rummelighed
Anerkendelse som grundlag
Rummelighed er ikke noget, man beslutter…
Det er noget, der kan skabes i et positivt og anerkendende læringsmiljø.
Når vi begynder at arbejde bevidst med relationspædagogik og en ændret faglighed
(fx børnestavning), vokser rummeligheden i vores undervisningsmiljø.
En anerkendende pædagogik som fællesnævner for undervisning og det sociale
samspil giver alle børn mulighed for at få faglige og personlige udfordringer.
Behovet for traditionel specialundervisning i form af udskillelse bliver mindre,
da børnene kan være med i undervisningen på det niveau, de er.
I et rummeligt undervisningsmiljø arbejdes der ikke ud fra en traditionel
tankegang om en fælles faglig stige for alle børn i en klasse. I stedet er
tankegangen, at der skal være lige så mange stiger, som der er børn.
Lærerens opgave bliver at støtte og stimulere alle børn til at klatre op ad
deres personlige og faglige udviklingsstige.
Ret til faglig udvikling
”Alle børn har ret ”... hedder det i FN`s børnekonvention fra 1989, - og i et af
versene forsætter det: ”til at lære endnu mere”.
Børnene har ret til at lære. Derfor må vi i arbejdet med børnene, tage
udgangspunkt i hvert enkelt barns formåen. Derved oplever vi, at barnets lyst
til læring bliver til en indre drivkraft, der motiverer barnet og giver det
skabertrang.
Læring
Det er den, der arbejder, der lærer!
Det er derfor vigtigt altid at igangsætte en undervisning, der stimulerer
børnenes hjerneaktivitet. Vi har haft stor glæde af at arbejde med Kjeld Fredens
tanker omkring læringskompetencer. Undervisning bliver til reel læring, når vi
pendulerer mellem instruktions- og konstruktionsundervisning – og så lige husker
repetitionen.
Det er ikke nok at være verdensmester i division i matematiktimen, man skal også
kunne finde ud af at dele et stykke træ i 5 lige store dele i sløjdtimen.
Læs mere i bogen ”Fornemmelse for Rummelighed", se under menupunktet Materialer.